Dag 3: Casedag 1 + Sankt Tro Pæks

Mandag d. 21. august 2017

Efter den spændende logodag er det til tid en spændende og lærerig Casedag, hvor kreativitet og innovative løsninger er mere end velkomne! Denne dag vil du selv få chancen for at arbejde med løsninger af forskellige kommunikationsopgaver, når en virksomhed fra dansk erhvervsliv byder jer velkommen og giver et indblik i virksomhedens udfordringer.

Sammen med en gruppe vil du blive udfordret på dine kommunikative evner til at træffe afgørende virksomhedsbeslutninger. Casen er særligt udarbejdet til formålet, og det vil være et eksempel på hvordan erhvervslivet håndterer kommunikative udfordringer, samt hvordan opgaver løses på HA(kom.)-studiet.

Om aftenen er der, traditionen tro, Sankt Tro Pæks, hvor alle tilmeldte har mulighed for at lære deres medstuderende endnu bedre at kende uden for universitetets rammer. Du skal sammen med dine vejledere opleve Københavns havnefront om bord på yachten Schöpfer Oculus! Mens du vinker til forbipasserende, skal der skåles i boblende årgangschampagne, inden vi sammen fortsætter aftenen på fastlandet. Du køber din billet under fanen “arrangementer”, men skynd dig, da der er et begrænset antal billetter. 

Casedag 1 

Dagsprogram: kl. 9.00 – ca. 15.00

Mødested: Solbjerg Plads – SP210

Husk: Computer

 

Sankt Tro Pæks

Mødested: Holmens Kirke kl. 19