Dag 8: Introtur – Hjemrejsedag

HOME

Lørdag d. 26. august 2017

Efter tre dage med både faglige og sociale aktiviteter samt nye knyttede venskaber vender vi atter næsen mod det københavnske. Gadsbølle Skole skal afleveres i samme stand som ved ankomsten, og kosten skal derfor svinges før afgang. Vi hjælpes ad med oprydningen, og du får her muligheden for at vise dine huslige egenskaber frem. Nogle finder denne dag som den mest sindsoprivende på hele introforløbet, mens andre ville ønske, at de havde taget deres mor med. Når gulvene skinner og Gadebølle Skole er poleret, kan vi med god samvittighed starte busserne og køre mod CBS.

Info om Hjemrejsedag

Dagsprogram: 9.00 – Morgenmad. Forventet ankomst til Solbjerg Plads kl. 15.00.

Mødested: Den store fællessal

Husk: Alt skal være, som da vi ankom til hytten, så det er vigtigt at alle tager del i oprydningen.