Dag 5: Introtur – Afrejsedag

afrejse

Onsdag d. 23. august 2017

Introturen (23.-26. august 2017) er højdepunktet i introforløbet. Netop derfor anbefaler vi, at du deltager på denne tur – det bliver en oplevelse, som du aldrig vil glemme.

Turen går i år til Vissenbjerg på Fyn, hvor du vil blive indkvarteret på Gadsbølle Skole. Her har vi planlagt nogle begivenhedsrige dage for dig og dine medstuderende. Vi kommer bla. til at snakke om udfordringer ved studiet, udfordre dine kommunikative evner og selvfølgelig lave en masse sjove aktiviteter – vi lover det ikke bliver kedeligt!

Med på turen har vi et stærkt og rutineret køkkenhold, der arbejder i døgndrift for at mætte alle munde. Der vil være mulighed for at købe øl, vand, vin, slik og andre sager i en opstillet HA(kom.) kiosk. I kiosken sælges ikke cigaretter, dette medbringes hjemmefra. Afregning af indkøb i kiosken, foretages en af de følgende dage i introforløbet (nærmere info følger).

Huskeliste til Introturen

  • Godt humør
  • Mad til bustur
  • Myggespray og solcreme
  • Toiletsager og en rulle toiletpapir
  • Håndklæde, viskestykker og karklude (Der er vigtigt at medbringe viskestykker og karklude, da køkkenet ikke selv medbringer dette)
  • Praktisk tøj, sportstøj, tøj der kan tåle at gå i stykker og rygsæk
  • Regntøj og gummistøvler (Vi er ude på de aktiviteter, der kræver det uanset vejr)
  • Sovepose/dyne, liggeunderlag/luftmadras (ikke dele), hovedpude og lagen. (Der er ingen madrasser på skolen)
  • Dit vildeste udklædning til SUPERHELTE FEST
  • Medicin (Hvis man bruger dette)

Busserne har afgang fra Solbjerg Plads og du skal derfor møde op her. Det er vigtigt at du møder til tiden, da busserne ikke venter. På busturen har dit vejlederteam planlagt underholdning, mens vi venter på at ankomme til destinationen. Ved ankomsten til Gadsbølle Skole er der arrangeret fælles fysisk aktivitet for at ryste den lange køretur ud af kroppen. Dagen afsluttes med aftensmad efterfulgt af fest og hygge.

Info om Afrejsedag

Start på dagsprogram: 10.00 – VIGTIGT! Busserne venter ikke!
Mødested: Forhallen/Aulaen på Solbjerg Plads